Sparring og rådgivning
God skoleledelse starter med selvledelse, hvor du som leder er bevidst om din egen rolle, reflekterer over den og udvikler dig.
Jeg tilbyder individuel ledersparring, hvor du for eksempel kan få hjælp til
- at blive bevidst om dine egne værdier som leder og finde mod til at træffe beslutninger med afsæt i dette ståsted.
- at finde meningsfuldhed i ledelsesopgaven.
- at finde ro i dit personlige relationelle lederskab og balancere din rolle som kollega og leder.
- at arbejde med dine egne udfordringer som leder.
- Har du det job du drømmer om? Skal og kan du udvikle jobbet eller skal du udvikle dig selv i en anden retning?
Jeg tilbyder også hjælp og rådgivning i forhold til konkrete ledelsesudfordringer eller som inspiration til at udvikle din ledelse.
- hvordan skaber du frugtbare processer, der udvikler skolen, så både mennesker og organisationen trives?
- hvordan motiverer du medarbejderne i en udfordrende tid?
- hvordan balancerer du mellem omsorg for medarbejderne og ansvaret for skolens drift
- hvordan skaber du en tillidsfuld kultur?
- hvordan tackler jeg de svære samtaler?
- …. eller nogle af de mange andre ledelsesudfordringer du møder som skoleleder
Jeg tilbyder coaching, sparring eller mentorforløb tilpasset dine udfordringer og dine behov.
Det siger andre ledere
Samtalerne med Lisbeth har været en blanding af supervision, sparring med erfaren leder og undervisning. Samtalerne har taget udgangspunkt i konkrete udfordringer og refleksioner fra min hverdag som ny og forholdsvis ung viceskoleleder på en værdibåren skole.
I samtalerne har Lisbeth fået mig til at tænke nye tanker og åbnet for nye forståelser af problemstillingerne og min egen forståelse og ageren ift. disse.
Samtidig har Lisbeth præsenteret mig for konkrete faglige værktøjer, som jeg kunne bruge i mit videre arbejde. Det har været berigende og kvalificerende for mit arbejde, og jeg er altid gået fra en samtale med Lisbeth med nye tanker til at arbejde med det, som vi har drøftet.
Jeg vil anbefale ledere at modtage supervision jævnligt og gerne med Lisbeth.”
Samtidig har Lisbeth præsenteret mig for konkrete faglige værktøjer, som jeg kunne bruge i mit videre arbejde. Det har været berigende og kvalificerende for mit arbejde, og jeg er altid gået fra en samtale med Lisbeth med nye tanker til at arbejde med det, som vi har drøftet.
Jeg vil anbefale ledere at modtage supervision jævnligt og gerne med Lisbeth.”
Jacob Solsø Holm
Viceskoleleder, Skt. Knuds Skole
“I mit efterskolevirke har jeg gentagne gange brugt Lisbeth som individuel sparringspartner og rådgiver - det være sig i min rolle som tillidsrepræsentant, viceforstander og forstander. Altid har det været inspirerende, udfordrende og konstruktivt og jeg er gået derfra med flere nuancer i mit arbejdsliv. Kæmpe tommel op og anbefaling herfra!!”
Peter Seiding
Forstander Klank Efterskole